Sandie, nu som boganmelder: 9 bøger om copywriting


9 bøger til copy-nørden

(Læsetid: 03:23)

Jeg har sgu leget (tvivlsom) boganmelder for dig, der vil nørde lidt copywriting i sommerferien. Eller efter ferien, der er ingen regler.

Men lov mig lige én ting, Reader:

Husk skønlitteraturen, forfanden. Den gør dig også en bedre skriver.

Nå, men her er de 9 copywritingbøger:

"Men Sandie, hvorfor ser du så anstrengt ud?"

Det har 0% med bøgernes kvalitet at gøre, og 100% at gøre med, at jeg på har balanceret og skulderpresset 9 bøger i lidt over 3 minutter, for at tage et billede....

Nok om det.

Her er de 9 bøger og hvad jeg synes om dem.

Using Behavioral Science In Marketing af Nancy Harhut

Copywriting handler om at få nogen til at gøre noget bestemt. Altså at påvirke menneskers adfærd. Ogøh, hvordan gør man så lige det?

Mere fokus på adfærdspsykologi, mindre fokus på retstavning.

Hence: swipe kortet og få fingrene i Nancy Harhuts bog.

👉 Hvordan jeg bruger den: Som opslagsværk, når jeg skal bruge et adfærdspsykologisk greb og ikke lige selv kan hitte på noget.

Fuck, En Lækker Røv af Susanne Staun

Jeg sætter kommaer som de blinde slås = det er hverken kønt eller effektivt.

Det fortalte jeg min bankrådgiver, der fluks anbefalede mig den her sag (noget med, at Susanne Stauns og min skrivestil minder om hinanden).

Og den er pisseskæg. Læs den, også selvom du er go' til kommaer.

👉 Hvordan jeg bruger den: Ikke rigtigt, for jeg bruger en korrekturlæser på mine kundeopgaver. Men jeg elsker den stadig.

How To Write a Good Advertisement, af Victor O. Schwab

Vil du lære dynamikkerne bag de bedste overskrifter i verden? Hvordan man fanger opmærksomhed? Schwab is your guy.

Han er O.G. reklamemand og i bogen er der 100 konkrete eksempler på overskrifter, og hvorfor de virker så godt. Mageløst.

👉 Hvordan jeg bruger den: Som aftenlæsning eller opslagsværk, når jeg mangler inspiration til en røvgod overskrift.

Scientific Advertising, af Claude C. Hopkins

Den er lissom bare et must read, hvis du er en ægte copywritingnørd - vil nogen sige. Og nu bliver jeg nok lynchet af andre copywriters, men jeg bryder mig ikke ret godt om den 👀

Den er lidt sej at tygge sig igennem, fordi den er skrevet i freaking 1923 og det har min hjerne slet ikke nok chill til.

Kan du klare dig uden? Sikkert.

Synes jeg du skal læse den? Ja, for selvom pointerne er over 100 år gamle, gælder de stadig. Og så er der noget med kvindesyn, der er lidt skægt.

👉 Hvordan jeg bruger den: Som gave til helt nye copywriters.

Made To Stick, af Dan Heath & Chip Heath

Okay, den her bør være pensum i School of Lyfe, selvom man er ligeglad med copywriting og marketing.

Hvis du nogensinde skal formidle noget som helst, og vil have folk til at huske det, er det her bogen for dig.

👉 Hvordan jeg bruger den: Læser den ca. en gang om året, når jeg vil læse noget brainy, der ikke er 100% om skrivning.

The Power of Moments af Dan Heath & Chip Heath

Nummer to bog, alle bør læse mindst én gang i sit liv. Brødrende Chip og Dan Heath lærer dig, hvad defining moments er, og hvordan du selv skaber øjeblikke, der sætter sig som hukommelses-gaffatape. For life.

👉 Hvordan jeg bruger den: Jeg giver den som gave og genlæser den ofte, hvis jeg mangler noget godt begrave mig i.

Talens Magt af Jonas Gabrielsen & Tanja Juul Christiansen

Det her er ikke en skrive-skrive bog, men en fagbog jeg brugte, da jeg tog et fag i præsentationsteknik (jeg er recovering speedtalker 🌪️)

Der findes nok en gazillion gode præsentationsteknikfagbøger, nok også mere underholdende end den her.

👉 Hvordan jeg bruger den: Når jeg taler på konferencer* eller holder workshops, er det ok-vigtigt ikke at kede folk ihjel med Death by PowerPoint.

Derfor bruger jeg den, når jeg vil genopfriske af metoden til at lave oplæg, der slår rødder i hukommelsen.

*Som f.eks. WiRED på torsdag den 26. juni, MarketingCamp den 25. september eller Growthforia den 30. oktober. Skriv lige, hvis vi ses!

Everybody Writes af Ann Hadley

Hvis du kun skal læse én bog om at skrive i hele dit liv, så læs Ann Hadleys.

Den er sjovt skrevet, med konkrete skriveråd og er lavet til at springe rundt i. Og det er et kæmpe selvmål, at jeg først har læst det i år (2025!!!), når jeg har interesseret mig for at skrive i +10 år

👉 Hvordan jeg bruger den: Det er den fagbog, jeg oftest tager med på tur eller læser derhjemme (til lyden af en 3-årig, der spiller ukulele...) fordi den er pisseskæg og skrevet til en hjerne, der let bliver distraheret.

Influence af Robert Cialdini

Alle de største skrivehjerner herhjemme (Kathrine Louise Nielsen, Morten Münster, Simon Linde og den slags) kender Cialdinis 7 principper for overtalelse.

Så læs den. Gør det!

👉 Hvordan jeg bruger den: Når min hjerne har brug for et skud nørd, eller når jeg skal have genopfrisket nogle af de adfærdsprincipper, jeg ikke bruger så tit.

Det var den boganmeldelse, du.
Ja, det bliver sgu nok ikke til en anmeldertjans hos Politiken.

(Men hvis nogen Saxo læser med, er jeg lige her og klar på en læks affiliate-aftale 👋)

En sidste ting, før du smutter...

Vil du skrive mindre som en røvsyg corporate robot?

Hold øje med indbakken, for jeg slipper snart min sommerserie løs, der viser dig hvordan.

Go' læsning og ferie 🍉

//Sandie

PS. Jeg skal edderrådme love for, at der er gået binde-sløjfe-og-sætte-flueben-før-sommer i den:

"Kan vi lige nå det her før sommer?" efterfulgt af let panisk blik i øjnene, når jeg melder lukket kalender 💅

Er du selv sådan, eller har en kollega, der går i semi-panik op til sommer?

Så ka' du låne den her til en post-it:

Vi laver markedsføring. Ikke hjernekirurgi. Eller nødhjælp.

Det går sgu nok, hvis vi rykker noget til efter sommer.

Sandie Taulo Essemann (⤴)
No bullshit-copywriter, underviser, konsulent


Missede du mine seneste udskejelser på LinkedIn?
Dyrk seneste aktivitet, uden at blive vist som snushane på min profil. Happy lurking, homie.


Nice måder vi kan samarbejde på, hvis du er klar:

📧 Emails, der får læseren til at vælge din virksomhed blandt de andre *zzz*

✍️ Copywriting for B2B'ere, der vil skille sig ud og sælge mere til de rigtige.

🎓 LinkedIn workshops for dit marketing team eller employee advocacy program (som Rambøll, HK, Dinero og Visma Dataløn har gjort, bare for skamløst at namedroppe et par stykker 💁🏼‍♀️)


Læser du stadig med?
Du har fortjent et random fact: krokodiller kan ikke række tunge. Selv tak.
Blomme i Madeira og postkort sendes til: Sandie Does Words, Gladsaxe Møllevej 95, 2860 Søborg, Danmark.

Also: Copyright @ 2025, Sandie Does Words

Vil du ødelægge min dag? 👇

Afmeld dig | Opdater dine indstillinger |

Sandie Taulo Essemann

Probably the least boring B2B copywriter in Denmark. I write stuff (in Danish, sorry mates) about making non-fun industries sound less dull in the sea of B2B sameness. Above-average fun. Below-average dancer.

Read more from Sandie Taulo Essemann

The copywriting tip to rule them all (Læsetid: 01:03) Dav! Sandie her. Vil du have flere til at købe det, du sælger i dine emails? Få flere til at klikke på dine call-to-action-knapper? Så skal du RoundUp'e alt, der indikerer, at læseren skal yde en indsats. Du skal undgå 'arbejdsord' som: 🚫 "Sådan lærer du at..." 🚫 "Bliv klogere på..." 🚫 "Skab et..." 🚫 “Læs vores rapport om…” Fordi... Din læsers hjerne kører på autopilot. Og den har travlt med at trække vejret, gå til ligegyldige møder og...

Hvad en powerhungry vagt kan lære dig om copywriting (Læsetid: 02:51) Hej do! Som en god lille millennial var jeg til Aqua koncert sidste år med min gode copywriterhomie, Nick Hvidtfeldt. Og om lidt ved du, hvordan du overbeviser din læser (modsat en træls vagttype til koncerten) Anywho... Nick og Sandie til Aqua koncert så sådan ud: Er du klar? Her er hvad der skete: Da jeg havde afleveret min candyfloss-jakke i garderoben på første sal i Royal Arena, var vi på vej ned i stueetagen til vores...

Grab 'em by the eyeballs 👀 (Læsetid: 02:09) Sådan laver du hard to ignore overskrifter Og med overskrift mener jeg det, der fanger din læsers opmærksomhed. Det første din læser ser: Emnelinjen til din mail Din tagline på LinkedIn Dine opslag på LinkedIn Opslag på X (du ved, Twitter) Dine annoncetekster Herosektion på hjemmesiden Første sætning i hadebrevet til underboen, der spiller Crazy Frog kl. 4 om morgenen Og hvorfor er det så helvedes vigtigt at fange læserens opmærksomhed? Well, fordi...